Naturlige resultater
Hos Aesthetic by Astrup er naturlighed kernen i alt jeg gør. Æstetiske behandlinger skal fremhæve – ikke forandre. Derfor arbejder jeg ud fra et less is more-princip, hvor jeg skaber subtile, harmoniske og balancerede resultater, der passer til dit ansigt.
Målet er, at du stadig ligner dig selv – bare i en mere frisk, glødende og velafbalanceret udgave. Naturlige resultater holder længere og ældes smukkere.
Populære behandlinger
Hos Aesthetic by Astrup tilbydes en bred vifte af behandlinger. Her er et udvalg af de mest populære behandlinger, som kunderne elsker.
Botox
En effektiv og skånsom behandling til dig, der ønsker at reducere mimiske linjer og opnå et friskere og mere afslappet udtryk. Resultatet bliver naturligt og tilpasset dit ansigt, så du bevarer din mimik – bare med et glattere look.
Filler
Filler er en injektionsbehandling baseret på hyaluronsyre, som allerede naturligt findes i huden og bidrager til fugt, fylde og elasticitet. Behandlingen bruges til at genskabe volumen, forbedre ansigtets konturer f.eks. ved asymmetri, samt reducere fine linjer og aldringstegn på en naturlig måde.
Skinbooster
Skinboosters er fugtgivende og revitaliserende injektionsbehandlinger, der forbedrer hudens glød, struktur og elasticitet. Jeg arbejder med flere typer, så behandlingen altid kan tilpasses din huds behov. Uanset om du ønsker mere fugt, en jævnere hudtone eller et mere friskt og levende udtryk, findes der en løsning, der passer præcis til dig.
Microneedling
En non-invasiv og effektiv metode til at stimulere hudens egen kollagenproduktion. Giver en glattere, mere ensartet hud med reducerede porer, ar og fine linjer. Ideel til dig, der ønsker naturlig fornyelse og en sundere hudkvalitet, men ikke ønsker injektionsbehandling.
Kombiner behandlingen med skinbooster, for den ultimative glowy hudbehandling.
Vigtigt at vide før du booker
Din sikkerhed og tilfredshed er min højeste prioritet. Læs venligst følgende information om behandlingerne, inden du booker din tid.
Personlig konsultation
Ved botox, filler og skinbooster er det lovpligtigt med en konsultation 2 dage før behandlingen. Her vil vi snakke om dine ønsker og forventningsafstemme, samt anbefale den bedste behandlingsplan for dig.
Ved botox konsultation afholdes denne online ved klinikkens læge, Allan. Ved filler og skinbooster konsultation afholdes denne fysisk og af den kosmetiske sygeplejerske, Simone. Begge konsultationer er gratis.
Hvorfor vælge Aesthetic by Astrup?
Aesthetic by Astrup tilbyder æstetiske behandlinger af højeste kvalitet i Rødovre. Den unikke tilgang sikrer, at du får en personlig og professionel oplevelse, der får dig til at stråle. Jeg er stolt af at kunne tilbyde behandlinger, der er skræddersyet til lige netop dine behov og ønsker.